Saturday, September 27, 2008

Ahhhhhhhh...

Jeg tror lige jeg skal skrive det engang til Ahhhhhhhh.... det var dejligt, endelig det gode Provence-vejr som når det er bedst.

Hotshot 1 og 2

Tilbage til morgenen, det er lørdag og briefingen er først klokken 10:30, blå himmel, det kan ikke gå helt galt, jeg får tildelt en Ventus 2cxa, og Ulrik ASG-29.... men desværre, uanset hvor store anstrengelser jeg gør mig, så kan jeg ikke rigtigt være i den, længden er god nok, men det er faktisk ikke muligt at få fulde ror-udslag, så tilbage til det kendte Ventus 2cx (og det er jo også ok)

Briefingen blev afholdt af Olivier Darroze(name-dropping), som jo gjorde en god indsats til det sidste VM i 18m klassen.

Super Hotshot

Flyene blev gjort klar og kørt til start, stadig blå himmel, og vinden er lige så stille ved at gå i syd ( Kendere vil nu vide at de er en klassiske brise situation der er ved at indfinde sig)

Ulrik blev slæbt hen over Poimichel-massivt, og mig selv bagefter , men hvilken ynk, vi kunne kun få 0.8 m/s.. men stille og rolig kommer vi over mod Digne, hvor de første reelle Provence –bobler er!... og det virker !

Jeg kommer i top og glider mod Blayeul ( hvis top er skjult i skyer).....men nord for Blayeul stiger basis et par hundrede meter og vi kan komme imod Dormillousen !, her skal der lidt 8-tals flyvning til på skrænten, før jeg tør kaste den ind over kanten i en 2.5 meter...Videre mod Morgon ( her indhentes jeg af Ulrik), men da jeg er i top af Morgon, benytter jeg lige muligheden for at hilse på et par bjergbestiger med en passende, for lejligheden, høj hastighed.

Videre mod Guilaume , og selv om vinden er let i øst, skuffer bjerget ikke, Jeg bliver simpelthen spulet op af kanten... og så er det bare pinden frem i kontoret ( standardprogrammet findes frem), Tete de Fouren, Tete de Peyron, Tete d’Amount også op til nordkanten mod Col de Galibrier, som bliver rundet i 3400m. Oliver( nu er jeg kommet på fornavn men den meget flinke herre) , spørg med passende mellemrum om det går godt.

På vej imod Tete d’Amount





Og det gør det, selv om måske kunne have fløjet til Alpe de Huez, eller 20- 30 km længere mod nord vender jeg om og flyver syd igen af den samme rute tilbage...

Men efter Guilaume på vejen hjem , bliver tingene noget mere besværligt, Parcouren er helt lukket på grund af Alto Cumulus og en del lave skyer, så jeg flyver over Columbis( det virker også godt) og kan glide tilbage til St.Auban området, som stille og roligt lukkes ned først på grund af altocumulas én masse, og bagefter af byger...





På vej imod Col de Galibier



Men alt i alt en pragtfuld tur i de ”Rigtige” alper..... De er sgu dejligt at flyve rundt i de høje bjerge.

Og hermed slut for vores lille ekspedition til St Auban. Vi fik 25 timer på 6 dage og fløj i mange pragtfulde flyvemaskiner. Vejret er været præget af lav basis og sammenkagninger , men med lidt lokal viden har vi faktisk fået nogle gode ture.





Jeg håber af dem som har læst med, har nydt vores lille fortælling


Med venlig hilsen

Morten og Ulrik

Friday, September 26, 2008

Upgrades?

Jeg fik ros af Ulrik her til morgen for kun at give en enkelt koncert i nat....

Det første der skal ordens, er selvfølgelig en ordentligt omgang morgenmad, og det har franskmændene helt fat i hvad går ud: Nemlig Kaffe(serveret i en skål) tilsat lidt brød. Hånden på hjertet er det faktisk også min stil.

Vejret i dag så lidt mat ude, der er mange Alto-Cumulus, så det var med spænding at vi gik til briefing, men Instruktøren mente at vi skulle se tiden lidt an, grundet en vejr-udsigt hvor der efter al sandsynlighed ville være CB hen ad eftermiddagen. hvor efter briefingen blev udsat..

Vi fik dog tildelt en par fly, jeg selv en ASG-29 og Ulrik den ”sædvanlige” Ventus 2cxa. Flyene blev klargjort og så var vi klar til frokosten.




Den er da flot!





Da vi startede stod den første CB allerede over Blayeul, CB'en lavede en flot cirrusskærm over Vaumase , så vi blev slæbt mod Luren, hvor cumuluserne stod stille og roligt og voksede, Kursen blev lagt mod Mont Ventoux, men vi kun komme til foden af bjerget, idet der her også var blevet dårligt vejr....tilbage igen og mod Vinon, men på halvvejen vendt vi rundt og fløj mod nord igen... ( den opmærksomme læser har sikkert allerede gættet hvor det bærer hen). Optil østenden af Luren, hen langs kanten.. flyve ”lidt” hurtigt forbi toppen og videre vestpå. ( hvor vejret var blevet endnu dårligere) indtil det begyndte at sne!


Billedet viser ASG'en på vej mod Mont Ventoux i første forsøg.





Østover igen op mod Gache, på det her tidspunkt landede Ulrik og jeg selv fløj også tilbage i mod St. Auban i det flere af skyerne nu var blevet elektriske batterier der blev afladet med mellemrum.


CB i retning mod Gorges du Verdon

30 min efter jeg landede begyndte der at regne.

Nå, tilbage til overskriften , eller Ventus 2cx versus ASG-29 begge i 18m versionen i min egen subjektive vurdering( jeg ejer ingen af flyene)
Begge meget lækre fly, som i St Auban udgaven er vejet ud til en minimumsvægt på 70 kg i cockpittet. Dette mærkes mest i ASG’en.

Cockpit-indretningen. Her vinder ASG’en, det er simpelthen bare bedre det hele, Flyslæb er i begge fly meget lette.

Flyvning: Der er noget mindre pindtryk i Ventus’sen og den virker en lille smule mere harmonisk end ASG-29, ikke at ASG’en er uharmonisk, så langt fra, men Ventus’sen vinder altså her med en hårsbredde. Trimmet er klasser bedre i ASG’en og udsynet er også bedre end Ventusen.

Landingsegenskaber : Det er genialt i ASG’en simpelthen, bremser der ikke bliver suget ud, behersket landeflaps der sammen med fine bremser gør at man kan sætte den på forholdsvis begrænset plads, dog er hjulbremsen koblet til luftbremsen, hvilket jeg ikke synes er en god løsning, det bør være på pinden, det er lettere i starten af flyslæb og lettere at dosere når man ruller på jorden

Så alt i alt virker ASG’en som en bedre løsning for mig, Det eneste der nager mig lidt, er det forholdsvis høje rortryk også at man kan se og mærke hovedbjælken på en forholdsvis ny flyvemaskine......

Hilsen

Morten og Ulrik

PS: Vi har til Morten Vartou bestilt en PW5 til næste år, idet han jo mener det er alt for let at flyve Ventus og ASG, så derfor skal have vel have lidt udfordring hernede.

Thursday, September 25, 2008

Repetition sil vous plait.....( eller vejret er det samme som i går)

Jeg har lidt ondt i hovedet, dog ikke af franske vine, men af de ting som Ulrik smider efter mig om natten.....Han siger jeg larmer........ Jeg hører intet.

Vi vågende til en skyfri himmel, men da luftmassen var den samme som i går, kunne vi jo forvente nogenlunde den samme vejrtype, som nok bedst kan beskrives som 4 m/s op og 10 min efter regnvejr... Så det gjaldt om at flytte sig rimelig hurtigt.

Flyene blev klargjort og Ulrik fandt sit ynglingskøretøj frem for at slæbe os til start( se billede)

Jeg startede først i meget medvind for når de franske instruktøre siger der er brise, så er der altså brise! Jeg koblede lidt lavt (Ulrik siger jeg er nærig)...så jeg blev hængt til tørre på Vaumause og kæmpede i lang tid i mellem 1350 og 1200m, indtil boblen løsnede sig, alt i mens Ulrik var på vej i Blayeul.... hmmm, jeg synes jeg har prøvet det her før.

Endelig kom jeg op og skulle så forsøge at indhente min værelseskammerat, så det først jeg gjorde var selvfølgelig at skære et hjørne af (Det regnede nemlig på Blayeul), og så blev kursen langt mod syd. Ulrik fik først vendt Aiguines, og mig 10 min efter, vejret var nu blevet godt, så flaps i negativt og derudaf, højden var max 2200m, en 2 -3 pitstop undervejs til Nord for Aspres. Her kvajede jeg mig en lille smule og var nød til at samle den op ved Serres husbjerg, hvor mit jeg belønnet med en boble det toppede af med 4.6 m/s. Ulrik havde også lavet en lille bommert så nu var han hentet......men...



Han lavede lidt bedre beslutninger i mod Luren, hvor jeg ( igen) fik 5 min’s parkerings bøde.. men for ikke at indhente Ulrik alt for hurtigt ( det lyder da godt ik!) fløj jeg mod Cereste( har ikke været her før) og fløj herefter imod Vinon, Nordpå det gik til øst for Luren hvorefter kursen blev sat mod Vest, der var dannet en kæmpe skygade som vi først kunne følge vestpå og herefter øst ( det gav vel lige 100 km ekstra)
Da vi landende var den sydlige brise stadig med en kraftig nordlig komponent, så man skulle passe på ikke at komme for langt i afløbet. Der trækkes bremser fra 1500m.


Alt i alt har vi fløjet cirka 470 km i dag , så vi er lidt bombede, men vi sluttede selvfølgelig af med en øl i den lokale bar.



Men i morgen.... så kommer det..... dårlige vejr?

Wednesday, September 24, 2008

18m + 18m er 36m, eller så er det en Ventus 2cx + Ventus 2cxa






Vejret så for morgenstunden bedre ud end i går, men hurtigt kom der cumulus på himlen, og en flot byge på Lure’en... så det så ikke for godt ud. Briefingens vejrudsigt var til gengæld så optimistisk, at selv de lokale instruktører ikke troede på det.

Men flyene blev tildelt og vi trak det korte strå og måtte nøjes med en Ventus 2cx og en Ventus 2cxa. Ulrik tog cxa’en, den passede bedst til ham( meget indforstået humor):-)
I luften kom vi, jeg blev slæbt bag en Ultralet hvor vi steg med 4 m/s!, ikke ringe af sådan en lille sag.

Konceptet var det samme som de sidste 2dage, det vil sige sydpå først, alt imens basen hæver sig mod nord. Det virkede fint , selv om det var lidt lavt og Aiguines blev vendt i 1500m. Herefter kunne man selvfølgelig have taget op ad parcouren, men den vej var basen alt for lav, på billedet kan man se Cheval Blanc i skyer, og bjerget lever op til sit navn.

Herfter kurs mod Nordvest mod Aspres og videre 15 km nordpå, muligvis kunne man have fløjet til Vercours, men det var lidt eksotisk. Basen var efterhånden steget til 2000m, så nu kunne der komme lidt mere fart i slæden. Nu kunne selvfølgelig have fløjet sydpå igen, men jeg valgte at flyve imod Morgon, hvor jeg ved Ceuse fik dagens bedste boble til 2600m,( se billede) med den højde kunne jeg flyve til Colombis og videre til Morgon, som dog ikke virkede særlig godt.

Herefter lidt frem og tilbage indtil vi landede, i alt 300 km

I øvrigt et dejligt fly sådan en Ventus 2cx, men dog et tungt hjul og tunge luftbremser.

Men i morgen så kommer det gode vejr......

Tuesday, September 23, 2008

Dag 2: Kan man flyve stræk i 2000m fra St. Auban?



Vi vågnede op til en noget overskyet himmel (masser af AltoCumulus), der kom dog hurtigt sprækker i laget så flyves det skulle der, men som meteorologen sagde: Det var noget fugtigt i mellemhøjden ( læs: Udkagninger kunne forventes).

Flyene blev fordelt, jeg fik en Discus 2b og Ulrik fik en Ventus 2cx. Det var første gang jeg fløj Discus 2b, og det er et jo usædvanligt behageligt fly at flyve i , bortset fra hjul-systemet og et elendigt variometer, men flyveegenskaber er sgu dejlige.

Flyene blev gjort klart, og vi har taget lidt stemningsbilleder:

Men af sted kom vi og først ben gik til Gorges de Verdon, der blev vendt i 1800m, herefter gik det mod nordvest ( det var ikke muligt at flyve over Blayeul og videre østover, det var fuldstændigt dækket i skyer),

Jeg fik en mindre Parkeringsbøde ved H’ungrie hvor jeg lige måtte vente på at boblen løsnede sig så jeg kunne komme videre, herefter gik det nordover til Malup og op og vende Aspres, videre Nordpå var for kun kendere!. Tilbage til Malup, St Auban , nordøst for Gap-Tallard, hjem igen og så videre indtil tiden var gået..
Billedet viser Blayeul, indhyldet i skyer...

En fin tur , selv om basis var lidt lav og området som man kunne flyve var noget begrænset, man var hele tiden nød til at planlægge hvad det næste område var som man skulle flyve til inden det kagede helt til. Vi nåede dog at lande inden St. Auban blev dækket af regn.

Aften sluttede med Champange party, idet en frank instruktør var blevet omskolet til ASG-29! Sådan gøres det....det kunne være en ganske udmærket tradition at tage til sig i DK, altså det med champagne...

Men i morgen så kommer det gode vejr (tror vi nok)


Hilsen Morten

Monday, September 22, 2008

Dag 1



Så kom vi endelig i gang i St. Auban og efter en laaaaaaaaang briefing( inklusiv en vejrudsigt der fortalte om tør-termik til 2000m), var der en himmel med fine cumulus over det hele
Ulrik skulle flyve Ventus 2cx, og jeg selv var henvist til Nimbus 4D med Pierre La Marie i bagsædet ( fin Instruktør med et flot engelsk), Først gik turen til St. Croix , som blev vendt i 1500 m, hernæst nordpå til 20 km nord for Aspres, hvorefter turen gik syd om Pic De Bure. Herefter så vejret meget dårligt ud mod Øst, men Pierre mente at vi bare lige skulle til Guillaume og så videre til St. Crepin( Det var jeg meget tvivlende over for kunne lade sig gøre ), men manden havde sgu ret, faktisk kom vi op til Plampinet før vi fløj den anden vej .... men en enkelt stop på Guillaume hvor den måtte pilles op fra 1800m( Kendere af dette bjerg vil vide at det er noget lavt).

Men op kom vi og hjemturen foregik ned af Parcouren også hjem bagefter.


I øvrigt fint selskab hernede med 5 forskellige Verdensmestre( se vedlagte billede og find 2 af dem)

Fin, fin tur...i alt cirka 400km.. og ahhh hvor det altså dejligt at flyve hernede..
I øvrigt beklager Ulrik sig over larmen om natten, selv har jeg ikke hørt noget....

Sunday, September 21, 2008

-1 dag

Så ankom vi til endelig til St. Auban... og ikke uden problemmer i det jeg (morten ) åbenbart kan checke ind i København, komme igennem security og ind i flyet uden en Gyldig billet!



Nå, vel ankommet til München benyttede vi lejligheden til at drikke en Øl af mærket Kumulus :-), en ganske udmærket øl med en flot hvid top.






















Den "manglende" billet blev selvfølgelig opdaget af Lufthansa, som herefter løste alle knuderne op og gjorde det hele lovligt( vi blev dog noget forsinket), hvilket medførte specielle transport fra Gaten til Flyet( læs: 2 mennesker i en kæmpebus)..se billede



Vejrudsigten for i morgen og de kommende dage ser, tidspunktet på året taget i betragtning, absolut god ud.