Friday, September 26, 2008

Upgrades?

Jeg fik ros af Ulrik her til morgen for kun at give en enkelt koncert i nat....

Det første der skal ordens, er selvfølgelig en ordentligt omgang morgenmad, og det har franskmændene helt fat i hvad går ud: Nemlig Kaffe(serveret i en skål) tilsat lidt brød. Hånden på hjertet er det faktisk også min stil.

Vejret i dag så lidt mat ude, der er mange Alto-Cumulus, så det var med spænding at vi gik til briefing, men Instruktøren mente at vi skulle se tiden lidt an, grundet en vejr-udsigt hvor der efter al sandsynlighed ville være CB hen ad eftermiddagen. hvor efter briefingen blev udsat..

Vi fik dog tildelt en par fly, jeg selv en ASG-29 og Ulrik den ”sædvanlige” Ventus 2cxa. Flyene blev klargjort og så var vi klar til frokosten.




Den er da flot!





Da vi startede stod den første CB allerede over Blayeul, CB'en lavede en flot cirrusskærm over Vaumase , så vi blev slæbt mod Luren, hvor cumuluserne stod stille og roligt og voksede, Kursen blev lagt mod Mont Ventoux, men vi kun komme til foden af bjerget, idet der her også var blevet dårligt vejr....tilbage igen og mod Vinon, men på halvvejen vendt vi rundt og fløj mod nord igen... ( den opmærksomme læser har sikkert allerede gættet hvor det bærer hen). Optil østenden af Luren, hen langs kanten.. flyve ”lidt” hurtigt forbi toppen og videre vestpå. ( hvor vejret var blevet endnu dårligere) indtil det begyndte at sne!


Billedet viser ASG'en på vej mod Mont Ventoux i første forsøg.





Østover igen op mod Gache, på det her tidspunkt landede Ulrik og jeg selv fløj også tilbage i mod St. Auban i det flere af skyerne nu var blevet elektriske batterier der blev afladet med mellemrum.


CB i retning mod Gorges du Verdon

30 min efter jeg landede begyndte der at regne.

Nå, tilbage til overskriften , eller Ventus 2cx versus ASG-29 begge i 18m versionen i min egen subjektive vurdering( jeg ejer ingen af flyene)
Begge meget lækre fly, som i St Auban udgaven er vejet ud til en minimumsvægt på 70 kg i cockpittet. Dette mærkes mest i ASG’en.

Cockpit-indretningen. Her vinder ASG’en, det er simpelthen bare bedre det hele, Flyslæb er i begge fly meget lette.

Flyvning: Der er noget mindre pindtryk i Ventus’sen og den virker en lille smule mere harmonisk end ASG-29, ikke at ASG’en er uharmonisk, så langt fra, men Ventus’sen vinder altså her med en hårsbredde. Trimmet er klasser bedre i ASG’en og udsynet er også bedre end Ventusen.

Landingsegenskaber : Det er genialt i ASG’en simpelthen, bremser der ikke bliver suget ud, behersket landeflaps der sammen med fine bremser gør at man kan sætte den på forholdsvis begrænset plads, dog er hjulbremsen koblet til luftbremsen, hvilket jeg ikke synes er en god løsning, det bør være på pinden, det er lettere i starten af flyslæb og lettere at dosere når man ruller på jorden

Så alt i alt virker ASG’en som en bedre løsning for mig, Det eneste der nager mig lidt, er det forholdsvis høje rortryk også at man kan se og mærke hovedbjælken på en forholdsvis ny flyvemaskine......

Hilsen

Morten og Ulrik

PS: Vi har til Morten Vartou bestilt en PW5 til næste år, idet han jo mener det er alt for let at flyve Ventus og ASG, så derfor skal have vel have lidt udfordring hernede.

2 comments:

Unknown said...
This comment has been removed by the author.
Unknown said...

Det er i orden med den PW5 - så tager jeg sgu' selv op og fotograferer Mt. Blanc, når nu I ikke vil gøre det. :)